Sprogforeningens historie

Læs Sprogforeningens spændende historie som PDF med flotte billeder her

Begyndelsen

Den 7. august 1880 skrev tobaksfabrikant J. P. Junggreen, Aabenraa til redaktør Gustav Johannsen, Flensborg og forslog, at der blev dannet en bred national forening for at samle og styrke kræfterne til danskhedens opretholdelse. Man var især bekymret over, at § 5-løftet fra Prag-aftalen i 1866 var slettet. Efter en drøftelse med Johannsen og C. F. Monrad,
Flensborg fik Junggreens plan et mere konkret og begrænset formål.

Junggreen indbød en kreds til et møde i sit hjem. Deltagerne udsendte efterfølgende en indbydelse til møde på Hotel Danmark i Aabenraa den 10. oktober 1880. Her stiftede man ”Foreningen til det danske Sprogs Bevarelse i Nordslesvig”. Det lange navn blev kritiseret, og hurtigt kom foreningen i folkemunde til at hedde ”Sprogforeningen”. Det var imidlertid først på generalforsamlingen i Rødding i 1908, at foreningen formelt fik navnet ”Sprogforeningen”.

Den første bestyrelse bestod af 7 medlemmer, og man konstituerede sig med Junggreen som formand og C. F. Monrad som leder af bogkomiteen. Junggreen boede i Aabenraa og Monrad i Flensborg. Derfor blev netop disse to byer stederne med de fleste aktiviteter. I november 1880 udsendte bestyrelsen et opråb til befolkningen i Nordslesvig om at slutte sig til foreningen, som allerede på det tidspunkt havde 67 kredsformænd (tillidsmænd). Det lykkedes hurtigt at få kredsformænd i stort set alle sogne. Det kneb dog det med tilslutningen i de sydlige sogne, hvor tyskerne stod stærkt.
I 1883 havde Sprogforeningen 676 medlemmer. 10 år senere var antallet vokset til 1614. Medlemsbidraget var kun 2 Mark om året. Alligevel var medlemstallet ret beskedent.

Bogsamlingerne
Det stod fra begyndelsen klart, at kampen ville komme til at stå med sproget. Skulle man bevare det danske sprog, som tale- og skriftsprog i et område, hvor undervisningen var på tysk, og hvor de tyske påvirkninger var mange, måtte man gå strategisk til værks. Der måtte være adgang til at læse dansk, hvis det skulle lykkes. Derfor oprettede man: Sprogforeningens bogsamlinger.
Det ville være naturligt, at samlingerne skulle stå i skolerne eller i præstegårdene, men her var lærerne og præsterne ofte tyske, så samlingerne kom ud på gårde og i håndværkerhjem. Det var ikke steder, hvor man normalt havde megen forstand på bøger, men det betød, at bøgerne kom ud at arbejde der, hvor læserne var. Monrad havde en klar opfattelse af, hvor man skulle sætte ind for at bevare det danske sprog:

Der skulle være dansk læsestof til rådighed. Det kunne være bøger eller det kunne være blade

Det levende danske ord skulle fremmes gennem foredrag

Dansk sang i hjemmet var af afgørende betydning

Folkelige sammenkomster med dansk sprog måtte fremmes

Pressen var et af de vigtige kampmidler

I de første år var det C. F. Monrad, som trak læsset med bogsamlingerne. Han fik kontakt til interesserede kredse i København, der kunne udbrede interessen for Sønderjylland i hovedstaden. Snart lykkedes det at oprette bogsamlinger over hele Nordslesvig, I 1883 var der etableret 90 bogsamlinger. I 1905 havde Sprogforeningen 132 større eller mindre selvstændige biblioteker. Ved Den store Krigs udbrud i 1914 var tallet vokset til 198.

Illustreret Børneblad for Nordslesvig
Lederne i Sprogforeningen vidste, at der både skulle bøger og lettere læsestof til. I 1900 blev Mathias Andresen formand for Sprogforeningen. Han udgav i 1890 – 1905 Illustreret Børneblad for Nordslesvig, der gav børnene læsetræning, oplysning og underholdning. Bladene havde billeder og udkom to gange hver måned. Børnebladet var i A5-format, så det passede til børnehænder. En af Mathias Andresens gode idéer var at udskrive stilekonkurrencer. Deltagerne skrev på dansk og fik en dansk bog som præmie. Stilskrivningen slog an, og i tusindvis af sønderjyske børn skrev stile til Børnebladet. Billede Illustreret Børneblad for Nordslesvig.

Boggaver
Boggaver har gennem hele Sprogforeningens historie været en del af formålet. Fra 1890 var boggaverne sat i system. Der blev uddelt boggaver til tillidsmændene og til medlemmerne ved mange lejligheder. Sprogforeningen satsede især på medlemmernes børn, for man vidste jo nok, hvor næste generation af medlemmer skulle komme fra. Fra 1880 – 1900 blev der uddelt omkring 8.000 bøger.
Alle konfirmander, hvis forældre var dansksindede, fik en boggave fra Sprogforeningen enten de var medlemmer eller ej. Tillidsmændene i sognene rapporterede, hvor mange dansksindede der var, og hvor mange der skulle have boggaver.
Særlig dygtige elever belønnedes med bøger fra Sprogforeningen. Efterskolerne og højskolerne kunne ansøge om boggaver.

Den blå sangbog

Den blå Sangbog havde eksisteret i København siden 1867. I 1881 fik Sprogforeningen 4.000 sangbøger foræret, og det lå i kortene, at Sprogforeningen skulle tage over, så da et nyt oplag skulle trykkes i 1891 gik ansvaret for sangbogen over til Sprogforeningen.
I årene omkring 1900-tallet var sangbogen udsat for chikaner fra tysk side. I 1898 blev det fra preussisk side bekendtgjort, at 24 sange blev betragtet som nationalt ophidsende. De blev derfor kategoriseret som ikke tilladte. Sangbogen blev i perioden 1881 til 1919 trykt i 56.000 eksemplarer. Hertil kom en nødtørftig udgave, som mange soldater havde med i deres tornyster ved fronten.
Den blå Sangbog stod i de fleste hjem. Da den blev udgivet sidste gang i 1946 med 20. udgave, sluttede en epoke. Sangbogens betydning for flere generationer af sønderjyder kan ikke overvurderes. Efter 1946 var Højskolesangbogen (med det særlige sønderjyske tillæg) sønderjydernes foretrukne sangbog.

Sprogforeningens Almanak
I 1894 blev det besluttet, at Sprogforeningen skulle udgive sin egen Almanak. Den skulle naturligvis være mere end en kalender. Den skulle rumme en række praktiske oplysninger, årets kronologi, drægtighedstabeller, jagt- og fredningstider, tider for ebbe og flod og hvad man ellers havde brug for at vide i den sønderjyske hverdag. Herudover skulle der være aktuelle artikler og mindeord over kendte sønderjyder.
Sprogforeningens Almanak fik en enorm betydning og kom til at stå på boghylden i de fleste dansksindede hjem.
Sprogforeningens Almanak blev udgivet i 100 år. Den gik ind med 100 års udgaven i 1993. Fra 1994 udgav Sønderjydsk Skoleforening Sønderjysk Almanak.

Biblioteksvæsen i Sønderjylland efter Genforeningen
Det var Sprogforeningens bogsamlinger, der dannede grundlaget for dannelsen af det nye sønderjyske biblioteksvæsen efter Genforeningen. Billede: Fortegnelse over gamle bøger
Det var Sprogforeningens kataloger og oversigter, der blev fundamentet i de nye biblioteker.
Det var Sprogforeningens mænd, der stod bag oprettelsen af de mange biblioteker, der hurtigt blev oprettet i hele landsdelen, og som havde landsbiblioteket i Aabenraa som fundament.


Folkehjem

Selvom bøgerne fra bogsamlingen hurtigt skulle ud i de enkelte sogne, var der alligevel behov for betydelig lagerplads til bøgerne. I en del år havde Sprogforeningen benyttet et gammelt kornloft i en baggård i Aabenraa som boglager, men det var ikke en holdbar løsning. Nogle af bøgerne lå I Aabenraa. Nogle af bøgerne lå i Flensborg. Den stadigt voksende bogstrøm betød, at der i 1901 var behov for lagerplads til mindst 15.000 bøger.
På Sprogforeningens generalforsamling i år 1900 vedtog man efter forslag fra redaktør H. P. Hanssen, at man skulle søge at etablere et forsamlingshus i Aabenraa, hvor der foruden mødelokaler også skulle være plads til foreningens boglager. Der skulle være et udlånsværelse og en læsesal. Generalforsamlingen nedsatte et udvalg på 6 medlemmer, der skulle undersøge mulighederne. De fandt forlystelsesstedet ”Schweizerhalle” i den nordlige del af byen. Her var der restaurant, keglebane og dansepavillon. Det allervigtigste var dog, at bygningen lå på et stort grundstykke, og at der således var udvidelsesmuligheder.

Sprogforeningen købte stedet og gav det navnet Folkehjem. Allerede den 16. juli 1901 kunne man holde generalforsamling i de nyerhvervede lokaler. Keglebanen var blevet til boglager, og dansepavillonen var forsamlingssal. Bygningerne var dog langt fra tidssvarende, og i 1909 besluttede man, at
der snarest skulle bygges nye og tidssvarende lokaler på Folkehjems grund. Det blev ikke noget billigt byggeri. Omkostningerne var oprindeligt anslået til 30.000 Mark, men den samlede udgift blev på mere end 80.000 Mark.

Pengene til det store arbejde kom flere steder fra. Det største beløb stammede fra en gave fra baron Holger Stampe-Charisius, Konstantinsborg ved Århus. Han havde i 1895 skænket foreningen et hypotekbrev i Hovslund Mølle på 20.000 Mark. De øvrige udgifter blev dækket ved gaver og lån.

Der var flere kritikere af den store ombygning. Blandt andet mente redaktører A. Svensson, Dybbøl-Posten og redaktør Ernst Christiansen, Flensborg Avis, at investeringen bandt for mange af foreningens midler i fast ejendom. Udviklingen skulle dog vise, at bestyrelsen havde handlet rigtigt.

Folkehjem har dannet baggrund for mange vigtige møder. Fra balkonen holdt H. P. Hanssen sin store tale til det sønderjyske folk den 17. november 1918. I 1933 måtte Sprogforeningens aldrende formand H. P. Hanssen igen i aktion. Presset mod den danske grænse var efter Hitlers magtovertagelse blevet så stort, at tillidsmændene fra Sønderjysk Skoleforening og Sprogforeningen den 12. april 1933 mødtes på Folkehjem. De ønskede at skabe det folkelige værn, der skulle beskytte grænsen mod truslen fra syd.

I 1960’erne var Folkehjem blevet en for stor opgave for Sprogforeningen. Man besluttede at omdanne stedet til en selvejende institution. Bygningerne blev renoveret, der blev bygget en mødesal (Plenarsalen). I tilknytning til den eksisterende bygning etablerede man et nyt hovedbibliotek. Aabenraa Kommune lejede biblioteket, og lejen fra kommunen indgik i Folkehjems drift.

Sprogforeningen har stadig to lokaler på Folkehjem, og formanden + et bestyrelsesmedlem sidder i DSI Folkehjems bestyrelse. Kongesalen og Billedsalen er to klenodier, som vi alle må værne om. Folkehjem er hele Sønderjyllands Forsamlingshus.

I 100-året for afslutningen af Den store Krig 1914 – 1918 arbejdes der med planer om etablering af Genforeningshaven mellem Folkehjem og Haderslevvej.

Sprogforeningen i dag
Vi nærmer os 140 året for Sprogforeningens stiftelse. Naturligvis har Sprogforeningen gennemgået forandringer. Efter Genforeningen i 1920, hvor Sydslesvig forblev tysk, har det været naturligt at fokusere på de mange danske, der bor i Syd.
Syd har egen afdelingsbestyrelse, men er også repræsenteret i Sprogforeningens bestyrelse. Gennem mange år har en kær aktivitet været en årlig boggave til hver afgangselev i Sydslesvig.

Sprogforeningen har siden 1978 uddelt Sprogforeningens Sprog- og Kulturpris. I alt 23 personer, som på hver deres måde har ydet en indsats for kulturen og sproget i Sønderjylland, har modtaget denne pris. Der er ikke nødvendigvis uddeling hvert år. I Sprogforeningens mødelokale på Folkehjem kan man se portrætter af alle prisvinderne. Ligeledes kan man se eksempler på bøger, prismodtagerne har forfattet. Når Sprog- og Kulturpris uddeles, sker det i november. Foredragsvirksomheden har fortsat høj prioritet, og sammen med de andre nationale foreninger arrangerer Sprogforeningen mindst et årligt foredragsarrangement i hver af de fire sønderjyske kommuner.

Bogudgivelser er en vigtig del af Sprogforeningens virksomhed.
I de senere år er udgivet:
1. Det nationale portrætgalleri på Folkehjem (2005)
2. Genforeningsstenene i Sønderjylland (2008)
3. Hun rev sønderjyske børn ud af ørnens klør (2009)
4. Bogens Højskole (2011)
5. Fyrretyve fortællinger fra Sønderjylland (2014)
6. Alle de Skjalde (2016)
7. Den store biografi om H. P. Hanssen (udkommer i november 2018)
Udgives sammen med Historisk Samfund for Sønderjylland.

Sprogforeningens formænd:

1880 – 1886 Jens Peter Junggreen (1827 – 1886)

1886 – 1887 Carl F. Bekker (1834 – 1887)

1887 – 1899 Jacob Michelsen (1845 – 1899)

1900 – 1916 Mathias Andresen (1858 – 1916)

1916 – 1921 C. C. Fischer (1844 – 1933)

1921 – 1936 H. P. Hanssen (1862 – 1936)

1936 – 1952 Jakob Petersen (1884 – 1952)

1952 – 1974 J. Th. Arnfred (1882 – 1977)

1974 – 1983 Christian Speggers (1906 – 1983)

1983 – 1997 Jørgen Mågård (1930 – 2007)

1997 – 1997 Karen Margrethe Petersen (konstitueret i 4 måneder)

1997 – 1998 Hans Henrik Bang f. 1931

1998 – 2010 Ove Nissen (1932 – 2014)

2010 – Frode Sørensen f. 1946

Læs Sprogforeningens spændende historie som PDF her