Arrangementer

Markering af 100 året for H. P. Hanssens tale til det sønderjyske folk fra balkonen på Folkehjem

Foreløbigt program for markeringen af 100 året for H. P. Hanssens tale til det sønderjyske folk fra balkonen på Folkehjem

Tid og sted: Folkehjem i Aabenraa lørdag den 17. november 2018
Program med forbehold for ændringer:
Kl. 15.30 – Mulighed for at se og købe 1. bind af Hans Schultz Hansens nye bog/biografi om H. P. Hanssen. (Bind 2 udkommer den 10. februar 2020).
Kl. 16.00 – Velkomst
Kl. 16.15 – Foredrag af arkivar og forskningsleder hos Rigsarkivet Hans Schultz Hanssen om H. P. Hanssen
Kl. 17.15 – Foredrag ved forskningsleder Mogens R. Nissen, Forskningsafdelingen ved Centralbiblioteket i Flensborg
Kl. 18.00 – 19,30 – Spisning inkluderet i deltagerprisen ekskl. drikkevarer
Kl. 20.00 – Teaterforestilling i Kongesalen med udgangspunkt i H. P. Hanssens tale fra balkonen
Kl. 21.15 – Der afsluttes med et par sange.

Praktiske forhold:
Prisen for deltagelse i arrangementet er 250 kr. inkl. spisning ekskl. drikkevarer.
Bogudgivelse og arrangement sker i et samarbejde mellem Sprogforeningen og Historisk Samfund for Sønderjylland. Bind 1 af bogen vil kunne købes på selve dag til medlemsprisen på 150 kr.
Vi forventer fuldt hus på Folkehjem. Sprogforeningen åbner allerede nu for tilmeldinger på sprogforeningen@gmail.com. Det er max. plads til 400, så vi anbefaler hurtig tilmelding.

Kom og hør et godt foredrag: Bertel Haarder

Bertel Haarder, medlem af Folketinget og tidligere minister, blev født på Rønshoved Højskole. Bertel Haarder fortæller om opvæksten i Sønderjylland set i perspektivet af afslutningen på 1. Verdenskrig og Genforeningen.
Arrangeret i samarbejde med Foreningen Norden, Grænseforeningen, Sprogforeningen og FOF

Sted: Folkehjem, Haderslevvej 7 i Aabenraa
Dato: 25. oktober 2018, kl. 16.00-18.00
Entré: Kr. 100,- incl. kaffe

Tilmelding på Aabenraa bibliotek:
Telefon: 7376 8080
E-mail: aabenraabib@aabenraa.dk

Kom og hør et godt foredrag “Min vej til Løgumkloster”

Forstander Helle Skaarup: ”Min vej til Løgumkloster”
Mandag den 17. september 2018 fra kl. 16 – 18 indbyder Foreningen Norden, Grænseforeningen og Sprogforeningen i samarbejde med Sønderborg Bibliotek til foredrag
På KNØS´ GÅRD i HØRUPHAV – Forstander Helle Skaarup, Løgumkloster Refugium fortæller om ”Min vej til Løgumkloster.”
Her er hendes stikord til foredraget: Hvad kan en pose rundstykker, en hundredekrone seddel, en kvist porse, en mikrofon, en jomfruhummer, en bog, to krystalglas, en bibel, en nøgle, en æske med noder og en bog med titlen ”Altid allerede elsket” fortælle.
Jo – den kan fortælle om den vej, der har ført Helle Skaarup til Løgumkloster

Sproget får det glatte lagen

Sprogforeningen i Sydslesvig starter sæsonen med dette spændende foredrag om sprog:
“Sproget får det glatte lagen”

Mandag den 10. september kl 19:00 på Dansk Centralbibliotek i Flensborg. Entré: 7 Euro

Michael Ejstrup fortæller om, hvordan vi hele tiden sikrer, at ordsprog og talemåder passer til den tid, vi skal bruge dem i.
De unge gør det. Journalister og politikere gør det en del, og selv den ikke helt unge generation gør det indimellem. Den danske reality-stjerne Amalie gør det helt vildt meget. Vi ændrer konstant en lille smule på de faste vendinger. Nogle mere bevidst end andre.
Michael Ejstrup, sprog- og dialektforsker og forskningschef i sprog ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole fortæller om danskeres kultur i forandring, hvordan vi hele tiden sikrer, at ordsprog og talemåder passer til den tid, vi skal bruge dem i. Ejstrup viser tekst- og billedeksempler med både talesprogets og skriftsprogets spidsfindigheder. Alle kan finde eksempler, der enten styrker smilenes størrelse eller får mavesyren til at skumme. ”Verden er af lava”. Eller hvad siger du?
Michael Ejstrup har skrevet flere bøger På biblioteket finder du bl.a. ”Grundbog i sprog” og ”Hvad tiden er fuld af, flyder munden over med: faste vendinger i forandring”.


En del af Danmarks Bibliotekers kampagne ORD.

Arrangeret i samarbejde med Sprogforeningen i Sydslesvig og Foreningen Norden i Sydslesvig.